Svenske maskinførere har lungeproblemer. Der er lavet en større svensk undersøgelse af
maskinførers lungefunktion.
Undersøgelsen omfatter IKKE kun flishuggere, så
resultaterne kan ikke direkte overføres.
Der er undersøgt 269 maskinfører. Af dem havde hele 70
% reduceret lungevolumen med mere end en halv liter.
I undersøgelsen forklares det alvorlige resultat med,
at maskinfører indånder luft, der er kraftigt forurenet med skimmelsvampe
og diesel-os.
Ved en gennemgang af maskinerne fandt de alvorlige
fejl og mangler. På halvdelen af maskinerne sluttede filtrene ikke tæt i
filterboxen. Generelt var filterkvaliteten så dårlig, at
skimmelsvampesporer ikke blev tilbageholdt.
Desuden blev det vist, at uheldig placering af
indsugningen og utætheder kan medføre, at der suges udstødning ind i
kabinen.
Det blev også vist, at lungekapaciteten steg igen,
efter der var udført forbedringer på ventilationssystemet.
Undersøgelsen er lavet af Åke Sjölén fra
Landsbygdhälsan i Norr, Sverige. Se fx artiklen ”Lars Davner. 2002. Kräv
effektiva luftfilter! Skogen 9 (40-41)”
Der er ikke udført tilsvarende undersøgelser i
Danmark.
|