|
Introduktion
Produktion af flis
Små huggere
Store huggere
Flislagre
|
Gode råd om brugen af flishuggere med manuel indfødning
Små flishuggere uden kabine giver ingen beskyttelse af
brugeren. Til gengæld bruges de typisk i kortere tid af gangen.
Afsnittet om filtre er naturligvis ikke vedkommende for
driften af små huggere. Til gengæld er det meget relevant at bruge
åndedrætsværn og i øvrigt anvende huggeren hensigtsmæssigt.
Generelt er der meget færre skimmelsvampe om vinteren. Hvis
man kan planlægge flishugningen, så den foregår om vinteren, har man det
bedste udgangspunkt for at undgå skimmelsvampe.
Vinden er også en vigtig hjælper til at undgå støv og
skimmelsvampe. Udfør altid hugning og aflæsning, så vinden blæser støvet
væk fra dig. Det kræver lidt opmærksomhed at indrette sig efter vinden,
hvis man ikke kan se støvet. Da al flisning medfører frigivelse af skimmelsvampesporer,
bør man rutinemæssigt udføre arbejdet, så vinden blæser støvet og sporerne
væk.
Hugger man grene med blade/nåle, har grenene ligget nogle
dage, siden de blev klippet, eller har materialet ligget i stak, er der
risiko for kraftig vækst af skimmelsvampe. Man bør da bruge P3-maske under
flishugningen.
Pas i øvrigt på arme og ben, når du bruger en lille flishugger
– men det er en anden historie.
|
|
Små flishuggere anvendes ofte til flisning
af grene og små træer. Især hvis materialet har ligget i en stak, foregår
hugningen i en sky af sporer. Brug P3maske og lad vinden blæse sporerne væk
fra dig.
|