|
Introduktion
Om skimmel
Gode levesteder
Gifte
Sporer
|
Skimmelsvampe kan danne gifte
Skimmelsvampene kan påvirke os på
forskellige måder. Sporerne påvirker luftvejene ligesom alle andre
støvpartikler. Desuden er der på sporernes overflade proteiner, der får
immunforsvaret til at reagere. Evt. udløser de allergi/astma. Endelig
danner nogle af skimmelsvampene giftige stoffer, når de vokser.
Skimmelsvampe kan under meget fugtige
forhold danne en lang række stoffer som kan være giftige. Disse stoffer
kaldes mykotoksiner.
Der er mange eksempler på forgiftninger hos husdyr, der er blevet
fodret med ”muggent” foder. Også hos mennesker kan der opstå
forgiftninger. F.eks. kan skimmelsvamp i frugt og nødder medføre nyre- og
leverskader.
Det har vist sig, at mykotoksiner optages 10 gange nemmere
gennem lungerne end gennem fordøjelsessystemet. Derfor er der grund til at
være ekstra på vagt, når man opholder sig på steder, hvor man ved, der er
mange skimmelsvampe i luften.
|
|
Skimmelsvampe
frigiver en lang række stoffer til omgivelserne. Nogle af dem lugter. Alle kender
lugten af fugtig kælder eller jordslået stof. Lugten kommer fra de
skimmelsvampe, der har etableret sig i det fugtige materiale.
|