Kort info
Kort info om forsvarlig håndtering af flis
Mange
har sagt, at det er vanskeligt at tilbyde flishugning eller afdækning med
flis – som en miljøvenlig løsning - og samtidig udføre arbejdet med
åndedrætsværn. For kunder, der er uvidende om risikoen ved indånding af
skimmelsvampesporer, virker det måske foruroligende, at der anvendes
åndedrætsværn. For at undgå misforståelser er her et informationsark om
flis og skimmelsvampe.
Hvis
du trykker på ”print”, får du et ark, der kan deles ud ved
arbejdets begyndelse eller vedlægges et tilbud.
................................................................................................................................................
Information om skimmelsvampe i
forbindelse med flisning eller udlægning af flis.
Flis
er et natur-materiale med mange gode egenskaber.
Der
produceres og bruges store mængder flis hovedsageligt til bunddække, belægning
på stier med lavt trafiktryk og til energi. Desuden er flisning en god måde
at skaffe beskæringsaffald af vejen på.
BAR
Jord til Bord og Skov & Landskab
har undersøgt gartneres brug af flis. Man ved, at der altid vokser
skimmelsvampe i flis. Man ved også, at indånding af skimmelsvampe kan
medføre en lang række helbredsproblemer.
Under
flishugningen spreder skimmelsvampene deres sporer til luften. Gartneren,
skovarbejderen eller maskinføreren, der udfører arbejdet, bør under visse
omstændigheder bruge åndedrætsværn for at beskytte sig mod skimmelsvampene.
Flis,
der ligger stille, fx som bunddække, udgør IKKE en fare. Der er ingen
risiko for skimmelsvampeforurening fra flis, der ligger stille på jorden.
Det er
således KUN under arbejdet med at hugge og udlægge flisen, at
koncentrationen af skimmelsvampe kan blive så høj, at man bør bruge P3
åndedrætsværn. Opholder man sig på afstand af arbejdsstedet, er der ingen
behov for åndedrætsværn.
Ser
man, at der bruges åndedrætsværn under flishugning er der altså ikke tale
om, at området ”forgiftes”, men der i mod om en person, der
udfører arbejdet på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.
Skimmelsvampe
er en vigtig del af den naturlige nedbrydningskæde. Ofte er skimmelsvampene
de første, der inficerer et nyt levested. Vi kender alle til brød, der
bliver ”muggent”, og at marmeladen får ”pels”.
Begge dele skyldes, at der er skimmelsvampesporer i luften. Lander en spore
på et egnet levested, spirer den og bliver til en lille svampekoloni, der
meget hurtigt laver enorme mængder af mikroskopiske sporer. Indånder man
sporerne fra skimmelsvampe kan det medføre en lang række gener. Har man
tendens til allergi, kan skimmelsvampene udløse astma.
Denne
side er hentet fra hjemmesiden
www.flisogskimmelsvampe.dk
På
hjemmesiden findes yderligere information om skimmelsvampe i flis.
www.flisogskimmelsvampe.dk