Værnemidler 4 Introduktion


Værnemidler til spidsbelastninger

I følge arbejdsmiljøloven er åndedrætsværn en løsning, der kun skal bruges, når arbejdet ikke på andre måder kan udføres forsvarligt. Læs mere i Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn og dets brug.

Åndedrætsværn er især velegnet beskyttelse til kortvarige opgaver i stærkt forurenet luft, hvor de råd, der gives under ”arbejdsrutiner”, ikke er tilstrækkelige.

Under typisk arbejde med flis udsættes man for mange sporer i lang tid. Desuden udsættes man for ekstremt mange sporer i kortvarige spidsbelastninger, fx mens man graver i flisen. Det er fornuftigt at undgå spidsbelastningerne ved at bruge åndedrætsværn under de kritiske arbejdsfunktioner.

Der findes forskellige typer åndedrætsværn. Det er vigtigt at vælge det rigtige åndedrætsværn til et bestemt arbejde. Det skal genere så lidt som muligt og beskytte så meget som muligt.

Almindelige ”støvmasker” må bruges op til 3 timer om dagen. Hvis der bruges en motordrevet turboenhed, da op til 6 timer om dagen.


www.flisogskimmelsvampe.dk